plantefarvede stofbleer
Bejdsning af bomuld

Sådan bejdser du vegetabilske fibre

Jeg plantefarver mest på uld, så derfor handler de fleste af mine indlæg her på bloggen, om hvordan man farver på uld. Men, i er mange der spørger til, hvordan i bejdser jeres vegetabilske fibre (bomuld, hør, nælde fx.) så i anledningen af min plantefarvnings julekalender, så har jeg skrevet dette indlæg omkring hvordan man gør sine vegetabilske fibre klar til farvning.

Bomuldsgarn, ubleget hørstof og lidt silke (Silke er en animalsk fiber)

Farvernes tiltrækningskræft

Udfordringen med at farve på stof og garn lavet af vegetabilske fibre, frem for animalske fibre er, at de vegetabilske fibre tager dårligt imod alun. Uld tager godt i mod alun, som forbinder sig godt til plantefarver, men bomuld og andre vegetabilske fibre tager ikke lige så godt imod alun som er bindeleddet mellem fibre og plantefarven.

Ved uldgarn kan man bejdse med alun da uldfibre og metalsalte som alun laver en kemisk forbindelse og så binder farven sig til det alun der har bundet sig til ulden. Ved bomuld og hør virker det ikke helt på samme måde, alun vil ikke i lige så høj grad binde sig til plantefibrene, og derfor er der brug et ekstra eller et andet bindeled. Den måde jeg bruger mest er at forbehandle stoffet i garvesyre inden jeg bejdser det med alun. Den anden måde er at behandle stoffet med soyamælk og så farve på det derefter.

Når det kommer til stof som bomuld og hør, så kan der være mange gamle rester af forskellige midler i stoffet, det kan være midler fra blegning og fremstillingen og hvis stoffet er genbrugt så kan det sidde sæberester og gammelt skidt i stoffet, som kan forhindre at det bliver bejdset og farvet ordetligt. Her bruger jeg en teknik sommer hedder “Scouring” på engelsk, jeg kender ikke det danske ord, men vi kan kalde det for en dybderensning af stoffet.

Scouring

Det er ikke altid jeg bruger dette step, når jeg skal farve noget, da jeg oplever at man kan farve meget fint på det meste uden at gøre det. Men hvis man vil have de mest kraftige og mest holdbare farver, så kan det være en rigtig god idé at starte med denne dybderensning af stoffet.

Til dette bruger man Soda som vis kemiske navn er Natriumcarbonat på dansk og Sodium Carbonate på engelsk, det har formlen Na2CO3. Det er det samme som Soda ash og washing soda, hvis man læser disse ord i engelske beskrivelser.

Jeg var selv en smule rundforvirret over om Soda ash og almindeligt krystalsoda var det samme, men Astrid (fra Midgaardshave) som er uddannet indenfor kemi, kunne bekræfte for mig at det var det samme (I øvrigt – kæmpe anbefaling herfra, Astrid ved SÅ utrolig meget om plantefarve og hun har uddannelse indenfor både kemi og botanik!).

Scouring – Sådan gør du!

Man tager sit stof eller garn og vejer det af i tør tilstand først. Vægten på fibrene skal du også bruge til når du skal bejdse, så skriv det ned så du ved hvor meget stoffet vejer inden du går i gang med at gøre det vådt.

Når du har vejet stoffet skal du lægge det i blød i rigeligt med vand, så det kan blive gennemvædet.

Nu skal du blande soda med lidt koldt vand, du skal bruge 2% af stoffets vægt i tør tilstand, og røre det ud i en beholder (et glas eller noget som du kun bruger når du plantefarver). Herefter hælder du det i en gryde og hælder varmt vand over og røre det godt ud. Der skal være nok vand til at stoffet er helt dækket og der må meget gerne være god plads i gryden. Nu skal du varme det op til 80 grader og lade det være ved denne temperatur i en halv times tid og røre lidt rundt i det undervejs. Herefter skal du skylle stoffet grundigt, det er nemmest at give det en tur i vaskemaskinen, på den korte skyldning med centrifugering til sidst (uden vaskemiddel tilsat). Herefter er du klar til at bejdse.

Bejdse af vegetabilske fibre med garvesyre og alun

Garvesyre binder sig til plantefibre og alun kan binde sig til garvesyre. Derfor kan man bruge garvesyre til at forbehandle sit stof, så alunnet binder sig bedre til stoffet.

Når jeg bejdser på denne måde, er det i høj grad samme måde som når man skal bejdse uld. Den eneste forskel er, at jeg først behandler stoffet med garvesyre.

plantefarvede stofbleer
Plantefarvede stofbleer forbehandlet med garvesyre inden de er blevet bejdset med alun.

Sådan forbehandler du dit stof med garvesyre

Læg dine fibre i blød i rent vand, med mindre de allerede er våde fra din scouring.

Tag en stor balje eller beholder, der passer til den mængde fibre du skal behandle. Afvej garvesyren, du skal bruge 5% af stoffets vægt (i tørtilstand) Fyld baljen med vand der er ca. 50 grader varmt. Hæld garvesyren i og rør det GRUNDIGT ud. Det kan være lidt svært, men hvis der er klumper af garvesyre kan man få mørke pletter på sit stof. Lad stoffet ligge i garvesyre i 6-8 timer (fx. natten over). Giv stoffet en hurtig centrifugering eller vrid det godt inden du putter det over i farvegryden.

Hvordan virker soyamælksbinder?

At bejdse bomuld med soyamælk er lidt mere langsommeligt end når man bejdser med alun. På de vegetabilske fibre som forberedes med soyamælk handler det om at få skabt et overtræk på fibrene som hjælper farven med at binde til garnet. På engelsk kalder man det at behandle fibrene med soyamælk for at lave en “binder”. Det virker fordi der er mange proteiner i soyamælk, når soyamælken lægger sig i et lag på bomuldsfibrene, så kan farven binde til de proteiner. Der er nogle som bejdser med alun efter de har behandlet fibrene med soyamælk, andre farver direkte efter behandlingen med soyamælk. Jeg har haft fine resultater ved kun at bruge soyamælk.

Bomuldsgarn, silke og hør i soyamælk.

Bejdse bomuld med soyamælk – sådan gør du!

Som sagt er processen lidt langsommelig og den kræver lidt planlægning. Ved soyamælksbejdse er det vigtigt at dit garn eller dit stof får lov at ligge til tørre i lang tid. Jo længere tid jo bedre. Når du skal bejdse bomuld med soyamælk skal du følge fremgangsmåden herunder.

Alt det der skal bejdses vaskes grundigt først. Hvis du skal bejdse større stykker stof kan du vaske det i vaskemaskinen ved så høj temperatur som stoffet kan tåle. Eller du kan lave en scouring som forklaret tidligere i indlægget.

Til 500g stof eller garn skal du bruge:

1 liter Soyamælk (usødet)

5 liter koldt vand

Ok meget tålmodighed

Fremgangsmåde:

  1. Sørg for at dit garn og stof har ligget i blød til det er gennemvædet. Dette hjælper med at få soyamælken til at trænge helt ind i stoffet.
  2. Bland vand og soyamælk sammen.
  3. Læg dit stof eller dit garn ned i soyamælken og lad det stå et køligt sted i 12 timers tid.
  4. Fisk stoffet eller garnet op af mælken og vrid det godt indover spanden, soyamælken skal bruges igen. Hvis du arbejder med store stykker stof kan du centrifugere stoffet i vaskemaskinen (uden skylning)
  5. Så skal stoffet eller garnet tørre. Det har bedst af at liggetørre, herved fordeler soyamælken sig bedre, men svært ved store stykker stof.
  6. Når stoffet er tørt, skal det dyppes hurtigt i soyamælken, vrides eller centrifugeres og derefter liggetørre igen. (Nogle hævder at man skal gøre dette 5 gange med tørring i mellem hver gang, andre mener det er nok med en enkelt, jeg har prøvet begge dele og der var ikke nogen stor forskel i mine farvninger)
  7. Stoffet har godt af at ligge i 5 dages tid og “modne”, men man kan godt farve på det før der er gået 5 dage.

Som i kan se er det en lang process, og jeg vil derfor anbefale at man bejdser så meget som muligt af gangen når man først er i gang. Bare husk at mærke dit stof eller garn med et lille skilt så du kan huske hvordan det er bejdset og hvornår du gjorde det.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.